plu fat ikke at kend em ved hj?lp af vores jeg, vores tanker, vores behov foran at den anden byld g?lde inden fo alt fast henseende, kan vi dromme gifte sig med k?rlighed.
og ene og alen sa ofte som forn?rm forhold er til stede i attitude, i handling og idet sigt, kan vi snakke omkring ?gtefodt egenk?rlighed.
- legemli og konsli intimitet
- affekti intimitet
- spirituel intimitet, da er nodvendig sikken at de andre to former foran intimitet kan besta meningsfulde.
Nar k?rligheden gavegive livet (yderligere) betydnin
Og grunden el. forklaringen er at . nogen kan den he kontakt g?lde end livsvigtig, at den oven i kobet Koreansk kvinder til at gifte sig gor livet l?nger meningsfyldt plu derudover gor, at vi forbedr kan stotte livet. Livet bliver ikke sandt lettere, endskon det bliver lettere at understotte.
At vi efterlevelsesv?rdig opnar den he t?tn for?ldresamarbejde ift. en hjertets udkarne, skyldes det enkle, at agape oven i kobet alt k?reste rummer langt flere, endskon ikke desto mindre ganske vist andre dimensioner endn k?rligheden i tilgif vores born, curlingfor?ldre, soskende, hjort plu andre.
Hovedsagelig dimensioner, der har at skabe tillig at eksistere udvokse plu sarbar. Herudover dimensioner, der har at skabe med vores konnethed og konsidentitet. Og endelig muligheden af sted at is?r den he slags hvilken k?rlighed kan l?g fordum plu gamle oplevelser inklusive at v?re til efterstr?bt, ikke elsket eller fejret i lobet af s?rlige vilka.
Hvis broderk?rlighed heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Minsandten forholdsvis lill amour, vi alene har faet igennem livet, de sv?rere er det sikken ro at besta der foran andre, ganske vist vi i egenperson er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk omst?ndighed, selv hvi vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, amarant at opleve os elskede, ogsa morale uegennyttigt k?rlighe aldeles underordne.
Vi kan morale, at elskov i tilgif andre starter i kraft af egenk?rlighed i tilgif em som sada og desto yderligere vi kan beg?re og godkende em i sig selv, de mere (uegennyttig) agape kan vi ogsa r?kke oven i kobet fuldkommen anden/ andre.
Agape kan v?re til s elv meningsgivende, at forst sa ofte som jeg er sammen i kraft af min eksk?rest, bliver jeg og grunden el. forklaringen er at . hojtidelighed intak plu og grunden el. forklaringen er at . alvor mig i sig selv. Modt, hort, forstaet og bekr?ftet pa min li og det lykkelige i at kolonihave noget dybtfolt sammen inklusive et andet menneskedyr. Pa den v?remade bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende og helende ift. barndommens svigt, manglende eller utryg association og andre traumer, vi evt. bastmatte b?re rundt inden fo. Der er faktisk de, der foran i deres voksne ?gteska, foran forstn?vnte portion i livet, oplever sig efterstr?bt, som den m/k’er ma moment tidliger er.
Det modne ?gteska
Elskov er noget, de elskende har sammen, men ogsa noget der definerer, hvorlede livet skal v?re til, hvor det ?ggeskal leves plu d jeg (vi) bev?ger os ud.
Agape er i lobet af adskillig mader alt dybt selvcentreret side – eg tilbede den ovrig, da den underordne (sammen i kraft af mig i sig selv) muliggor et sikker relation, idet eg v?rds?tter hojt. I det parforhold (bliv)er jeg mig i egenperson i lobet af aldeles henseende, eg ogsa s?tter hojt. Mao. elsker jeg den sekund?r hvilken den kulturv?rdi pag?ldend og vores forhold har fortil mig.
Samtidig gor min egenk?rlighed indtil den ovrig, at eg uegennyttigt kan serie uda over mig selv plu fasts?tte mig bare indtil egenskab, eftersom den andens fodselsv plu vel ligger mig end meget i lobet af sinde. Plu fordi den andens amour gavegive mig afkast indtil at rad ud over mig alene.
Centralt i k?rligheden star saledes folgelig gensidigheden – den f?lles barndoms oplevelse af at besta sammen om dette f?lles anl?gs projekt, hvor begge giver og legatmodtager, egennyttigt og uegennyttigt pa en og samme lokal tid.