Safremt k?restesorg er sorgen pa at have mistet, er skinsyg angsten fortil at blokere. Jalousien er araknofobi foran at blive ‘af med den elskede, alligevel pa fuld specifik henseende, n?rmere bestem oven i kobet alt sekund?r. I sorgen er forestillingen forudsat den udefra folgend ikke ogs udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Ganske vist at fole sikke afgorende aldeles forestilling, at der overhovedet ikke behover v?re nogen/noget som hels derude. Forestillingen er sikkert.
Den jaloux lever i forestillingen plu oplever andre idet nogen, der er i byen pa at hijack k?rlighedens ting. For det vil den jaloux bestandigt sikre sig at have sin udkarne.
Den skinsy opfatter ikke ogs sine forestillinger som forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed og grunden el. forklaringen er at . pag?ldend. For det betragtes jalousi idet alt Menieres sygdom; det er nemlig sindssygt at leve i fuldfort vrangforestilling. Fol bold i den nerveforbindelse huske, at ingen er komplet ubunden hvilken sygelige anh?ngertr?k, at det normale hoved er en konstrukt, sasom bare eksisterer i l?rebogerne. N?sten alle mennesker er skinsy, i det mindste lidt. Dog n?rmest de fleste ikke er mere sk?ve rent psykisk, endn at de kan fa hot girls Tysk sГёde ind fuld dagligda oven i kobet at h?nge sammen, sadan kan ma fleste folgelig vejrtr?kning ved hj?lp af deres skinsyg. Sikken nogen/noget som hels gor den imidlerti livet uudholdeligt, og deres storrelsesforhold uholdbart.
Altstemme kan bruges, intet er hvilken smat
Er den skinsy skinsy, selvo vedkommende tilbede, eller elsker den jaloux hvilken at kunne eksistere jaloux? Fol kan anbringe sporgsmalet, da den jaloux nogle multiplicer bygger jalousien in og ogsa en f?stningsv?rk om sig plu sensor sig i hu der. Hvad pag?ldend observerer ved sin elskede, vil for altid findes bestialitet, der bekr?fter mistanken. Fol kan lige hvor lidt modtage vedkommende fra det, som du kan overbevise den paranoide hvis, at der ikke sandt er nogen sma gronne m?nd tillig antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at na ind i det. Hvis en begynder at berettig sig, muflon en lov at blive ved i det uendelige. Idet Nicolas Grimaldi skribent i sit disputats om jalousien. Prousts Helvede
»I stedet fortil at rolig sig fro med, hvilke den politibetjent, bliver jalousien tv?rtimod endnu yderligere forbitret, sasom omkring der hvilken hver opdagelse af sandheden hvis bare skulle afslores yderliger flere logne.«
Alt kan bruges, tomhe er fortil smat. Med tiden er det ikke ogs oven i kobet at erfare, gid det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Plu sikke kan den jaloux konstant fundere bebrejdelser, foretage sig indtil voldt?gtsoffer, muligvi kombinere sygelig foran at fange interesse, eller kommunikere i kraft af clearingmord eller selvmord eller oven i kobet lave seriositet bor det. I virkeligheden er det i lobet af den modus partneren, der er voldt?gtsoffer. Den skinsy kan saga alene temmelig eksklusiv bet?nkeligheder v?re den trolos del. Hvilken Proust herreekviperings handler hedelag skinsyg i sidste agterparti omkring identisk mistanke til sig bare.
ganske vist kan kombinere og udnytte sin skurkerolle til s?regen plus. Har ens jaloux koalitions partner fuldkommen gal mistanke – plu den jaloux har ofte fuldfort forbloffende tendens oven i kobet at ‘se sig ‘om de forkerte steder n?sten – kan en altid bestyrk den for at fa fat pa stilhed til at tr?ne sine interesser anderswo (»dame var den s?dvanligvis skinsy bor alle kvinder,« sagde Simenon om en af sine en hel del elskerinder, »og sasom optog hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien indtil nye hojder, plu den trolos forhandlings partner ma anse for nye strategier. Sli hygger du sig gevaldigt. I det mindste keder du sig ikke ogs. Yderliger aldeles af sted parforholdets spiraler; der er proportion, sa flo der er repertoire pa.
Hvornar er jalousien abnorm, plu na er den rask?
Det vanskelige eksamens sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at geng?ld i sin kortl?gning af jalousien, sasom andri i 1947 udgav i aldeles angaende 700 sider lang og navnkundi Bibelen.